Kompetencer

– hos os handler det om at kommunikere de budskaber, du brænder for at få ud.

Uanset hvor meget vi skal lægge vores hjerner i blød, højt vi skal råbe eller visuelt vi skal udfolde os, så gør vi, hvad det kræver for, at du bliver set.
Vi er knivskarpe til markedsføring, og vi gør det på den måde, som matcher din virksomhed bedst.

Nedenfor ser du en række af vores kompetencer. Ønsker du et mere visuelt billede af, hvad vi kan, kan du gå på opdagelse i vores cases.

Bon appetit!

Annoncer

Måske er det en flyer, måske er det en busreklame, måske er det en tilbudsannonce til et trykt medie, måske er det en bannerannonce? Måske er det noget helt sjette.

Uanset hvilket ”måske” du tænker på, kan vi realisere dit ønske.

I rigtig mange år har vi lavet annoncer til vores kunder – og det med stor succes. Derfor er vi heller ikke blege for at skrue en annonce sammen til dig.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder for professionel annoncering.

Layout

Vi har hos Graphic House lavet mere end 100.000.000 layouts – måske flere eller lidt færre, men vi har lavet mange.

Hemmeligheden bag et godt layout er simpel; gode grafikere eller multimediedesignere – og sådan nogle har vi heldigvis et par stykker af hos Graphic House.

Et layout skal forene tekst og grafik i et design, som siger det, man havde tiltænkt det. Helt simpelt: Få budskabet til at brænde igennem på en lækker måde.

Ofte er det forskeligt, hvad et layout skal bruges til: Annoncer, reklamer, brochurer, flyers, visitkort, websites, plakater, flash banner, invitationer, beachflag, logo (og vi kunne vi blive ved) – faktum er, at vi kan levere lige det, du gerne vil have. Så sig til.

Websites

En hjemmeside er identiteten for en virksomhed på nettet – det er det første, du ser, bedømmer og har føling med. Det er det førstehåndsindtryk, folk tager med sig, og det har derfor stor betydning for en virksomhed og markedsføringen af den.

Hos Graphic House kan vi give dig en løsning, du kan være stolt af og sikre dig et godt førstehåndsindtryk.

Vi har i mange år udviklet websites og tilbudt webløsninger af forskellig karakter. Alt fra simple websites til større CMS systemer. Vi skræddersyer løsninger, der matcher den enkelte virksomheds behov og ønsker.

Inden for websites er følgende blandt andet, hvad vi tilbyder:

  • Simple og komplekse websiteløsninger
  • Udvikling, design, indhold og implementering
  • Vedligeholdelse og drift af sitet

Se her et udsnit af de websites, som vi har lavet.

SEO

Search engine optimization, eller som vi siger på dansk; søgemaskineoptimering.

SEO er ikke til at komme udenom. Det handler om din placering i Google, hvordan du pleaser Googles algoritmer korrekt, og helt enkelt, hvordan du søgemæssigt får mest ud af det content, som du smider på nettet.

Hos Graphic House hjælper vi dig med tre essentielle opgaver i SEO, så du kommer øverst i søgemaskinerne:

  • Forståelse af din målgruppes søgehensigt: Vi finder søge-fraser for dig samt hensigten bag. Ved at forstå din målgruppe, kan vi matche indholdet på din hjemmeside, så du dukker op i deres søgeresultater.
  • Identificering af tekniske elementer, der forhindrer Google i at indeksere og forstå dit webindhold: Vi har ressourcerne til at monitorere din hjemmesides tekniske sundhed og løse de problemer, der opstår hen ad vejen.
  • Forståelse af SEO som en holistisk disciplin: Vi har viden om forskellige discipliner inden for SEO og deres indvirkning på Googles søgeresultater.Googles algoritme er mere kompleks end tidligere – vi sikrer, at du dukker op, når din målgruppe søger på internettet.

Få hjælp til at bruge SEO som en integreret del af din markedsføring med Graphic House og ring 20 33 09 77.

Applikationer

Mere end 800 apps hentes i sekundet bare i app store. Tallet i sig indikerer, hvilket potentiale der findes i mediet – og hvorfor man som virksomhed måske burde kaste sig ud i app-universet.

Hos Graphic House er vi sande nørder til at designe og udvikle apps, som tilgodeser netop de ønsker og behov, du har – og ikke mindst de behov din målgruppe har.

Interesseret? Kontakt os for et uforpligtende tilbud (du vil blive overrasket over, at en app faktisk ikke behøver koste en bondegård).

Sociale Medier

Danskerne er storforbrugere af sociale medier – ja, faktisk er mere end 3,2 mio. danskere svarende til 74% af alle danskere på sociale medier. De sociale medier er i dag en integreret del af danskernes liv, og de er derfor også en ideel kanal til markedsføring.

Har jeres virksomhed allerede fundet indpas på de sociale medier, eller vil I gerne introduceres til dem?

Graphic House er behjælpelige med:

  • Valg af sociale medier
  • Strategi for implementering og brug af mediet
  • Oprettelse, implementering og vedligeholdelse af mediet

Lad os blive sociale sammen.

Facebook

Hele 67 % af danskerne er at finde på Facebook, og det gør mediet til danskernes foretrukne sociale medie.

Facebook har mange muligheder og mediet kan sikre dig en stærk markedsføringsposition i forhold til både nuværende og nye kunder.

Lad os tage hånd om din Facebooktilstedeværelse.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Opsætning af facebook site
  • Ugentlige opslag
  • Konkurrencer og andet kommercielt løbende
  • Community management
  • Løbende evaluering af indsats

Instagram

Instagram er et af de hurtigst voksende sociale medier.

På Instagram er kommunikationen visuel og æstetisk – det handler om billeder og videoer og mediet er ideelt til branding og storytelling. Instagram er mere privat end Facebook, og det betyder, at man som virksomhed har mulighed for at opbygge en tættere relation til sine følgere og skabe mere interaktion med målgruppen.

Instagram er ejet af Facebook og det er derfor også muligt at annoncere på mediet gennem Facebook. Er din målgruppe på instagram, er mediet derfor en attraktiv kanal til branding af virksomheden og dens produkter.

Hos Graphic House står vi klar til at hjælpe dig – hvad end du skal tage de første spæde skridt på Instagram, har brug for sparring på en eksisterende profil eller noget tredje.

Tekst

En god tekstforfatter er altid rar at have i baglommen, hvis man går og leger med tanken om at gøre sig i det der formidling. Og vi har heldigvis ikke andet i vores baglommer (end gode tekstforfattere)!

Nyheder, produkttekster, annoncetekst, PR; vi kan formidle lige netop de budskaber, du brænder for at få ud. Så kontakt os, hvis du mangler en skarp pen til at skrive for dig.

Skriver du til os, lover vi at skrive for dig.

Billedbehandling

Et billede siger mere end 1000 ord, siger man. Med billedbehandling forsøger vi, at få det til at sige mere end blot ord.

Nogle gange er det kvaliteten, der skal gøres noget ved. Andre gange er der tale om fritlægninger eller farvejusteringer. Og i et tredje tilfælde er det måske skygger, der skal lægges.

Vi forvandler dine billeder til det, som du ønsker. Så simpelt er det.

Kvalitetssikring

I rigtig mange år har vi handlet på vegne af vores kunder – både i Danmark og i udlandet. Det betyder, at vi ved, hvad tryksager koster og hvor længe, de bør tage at udarbejde. Med Graphic House har du derfor en solid partner, når du bevæger dig ud på ukendt farvand.

Vi kender til de maskiner og processer, mange af vores leverandører benytter sig af, og vi kan derfor sikre, at de køb der laves på dine vegne, er til den bedste og mest rimelige pris.

Samtidigt kan du forvente, at kvaliteten følger de standarder, der er sat. Vi tager til trykstart og optimerer trykkvaliteten, indtil den matcher godkendte prøvetryk.

Hos os er dig og din tryksag altid i gode hænder.

Flash Banner

Et flash banner er en levende, synlig og effektiv måde at præsentere sin virksomhed på, der både kan bruges som annonce på nettet eller som LED-reklame til sportsbegivenheder.

Bruger man flash banners online, skaber man ikke kun synlighed og kendskab til ens virksomhed, men øger også trafikken på ens hjemmeside.

Skal flash banner være en del af markedsføringen af din virksomhed, står Graphic House klar til at udforme design, stil og tone, så I som virksomhed fremtræder stilfuldt og effektivt.

Trykindkøb

Hvor får du produktet til den billigste pris? Hvordan er du sikker på, at de måtter du bestiller er skridsikre? Og hvordan ved du, at kvaliteten på de papirposer du bestiller lever op til dine forventninger? Sandheden er, at det ved du først, når du har brugt oceaner af tid og penge på at spore dig ind på det.

Hos Graphic House betyder ”trykindkøb”, at vi handler på vegne af dig. Vi har været i branchen i mange år, og vi kender derfor et utal af leverandører og udbydere, som gør, at vi hurtigt og til samme billige pris kan skaffe dig de produkter, du efterspørger.

På denne måde slipper du for at ringe til en lang række leverandører, og du undgår at betale overpris. Vi gør i stedet arbejdet for dig.

Hvis du gerne vil vide mere om trykindkøb, og de ydelser vi tilbyder så kontakt os.