For få år siden ville mange virksomheder krumme tæer over at skulle bruge emojis i deres markedsføring. Her i år 2019 har dette dog ændret sig markant, og emojis er blevet en for stor ting til at ignorere. Ifølge falcon.io bruger 92% af alle internetbrugere emojis.

Med brug af emojis kan dit brand skille sig ud på de sociale medier, underholde dit publikum og virke mere jordnær. Ifølge Falcon.io, modtager Facebook posts, som bruger emojis faktisk 57% flere likes og 33% flere kommentarer og delinger end dem, der ikke bruger emojis. Så skal du til at bruge emojis i din markedsføring? Så har vi nogle gode råd til dig.

 

1. Brug relevante emojis

Hvis en emoji ikke passer til dit brand eller din kampagne, så lad være med at bruge den. Så brug kun relevante emojis, som er med til at hjælpe forbrugerne med at forstå dit budskab.

 

2. Lad være med at overbruge emojis

Ifølge falcon.io siger 59% af alle 18 til 34-årige, at virksomheder overbruger emojis nu om dage. For mange emojis i din sociale medie-markedsføring vil komme til at virke tvunget, irriterende eller bare forvirrende.

 

3. Vær sikker på, at du ved, hvilken betydning de forskellige emojis har

Lad være med at bruge en emoji, hvis du reelt set ikke ved, hvad den betyder. Emojis kan på en måde ses som visuelle ”slang”-ord. Hvis du ikke bruger dem i de rigtige sammenhænge, kan du komme til at fremstå upassende eller måske usympatisk.

Hvis vi tager udgangspunkt i den famøse ”peach” emoji (🍑), så er det en frugt. Dog bliver den på sociale medier brugt til at fremstå som en god bagdel.

 

4. Lad ikke emojis forvirre din besked

Selvom emojis kan tilføje en masse sjove elementer, skal du huske på, at de ikke er en erstatning for din reelle besked. Erstat derfor ikke vigtige ord med emojis, da de vil forvirre dét, du prøver at fortælle. Emojis skal mere ses som dekoration til din tekst. Skal du for eksempel lave et opslag med en ny sang, så ville det være passende at indsætte en ”node”-emoji.

 

5. Find nogle få nøgle-emojis, der identificerer dit brand

Find 1-5 emojis, som kan relatere til dit brand og start med at bruge dem konsekvent i dine opslag. Herved kan dit brand virke mere konsekvent og målrettet, og derudover undgår du også at bruge emojis, som kan misforstås.

Den gode ting ved at bruge bestemte emojis konsekvent er, at forbrugerne vil associere disse emojis med dit brand, når de ser dem.

Hvis du følger disse 5 guidelines, kan du få en fordel, når du skal brande dig på de sociale medier. Så tænk på, om du overhovedet skal bruge dem, hvilke du skal bruge, og i hvilke sammensætninger du vil bruge dem.