Vol Magazine
Hjemmesidedesign , Sociale medier og Tryksager
VOL. Magazine er et eksklusivt livsstilsmagasin med fokus på mad, kunst, kultur, design og trends. Graphic House står bag en stor del af den visuelle og digitale platform omkring magasinet – fra hjemmeside og løbende SoMe-indhold til opsætning og produktion af de fysiske magasiner. Målet er at skabe en stærk og sammenhængende identitet på tværs af både print og digitale kanaler.
Hjemmeside
Vi har udviklet VOL. Magazines hjemmeside og skabt et digitalt univers, hvor magasinets visuelle udtryk og redaktionelle indhold får plads. Her samles artikler, inspiration og magasiner i en brugervenlig løsning, der gør indholdet let tilgængeligt og samtidig understøtter deres eksklusive profil.
Tekstforfatning af artikler
Vi skriver også udvalgte artikler til VOL. Magazine. Med afsæt i det enkelte emne, interview eller virksomhed omsætter vi budskaber og historier til velskrevne artikler, der matcher magasinets tone, stil og redaktionelle univers. På den måde er vi med hele vejen fra idé og indhold til det færdige magasin.
Sociale medier
Vi står for den løbende kommunikation på VOL. Magazines sociale medier, hvor artikler, personer, virksomheder og historier fra magasinet bringes videre i et format, der er tilpasset de digitale kanaler. Indholdet skaber synlighed omkring både magasinet og de medvirkende brands og binder den trykte og digitale kommunikation sammen.
Grafisk design
Graphic House står for den grafiske opsætning og produktion af VOL. Magazine. Her omsættes artikler, billeder og annoncer til et gennemarbejdet magasin, hvor typografi, billeder og layout tilsammen skaber det karakteristiske visuelle univers, som går igen fra udgave til udgave.
Resultat
Samarbejdet med VOL. Magazine spænder på tværs af web, SoMe og grafisk design. Det giver mulighed for at skabe en tydelig rød tråd gennem hele brandets kommunikation og sikre, at VOL. fremstår med et genkendeligt og gennemført udtryk, uanset om læseren møder magasinet fysisk, på hjemmesiden eller på sociale medier.