Graphic House søger

SEO praktikant – efterår 2023

Er du i gang med en uddannelse inden for markedsføring eller kommunikation, og har du lyst til at få omsat teori til praksis i et grafisk markedsføringsbureau? Så har vi praktikpladsen til dig.

Hos Graphic House søger vi en SEO-praktikant til efteråret 2023 til vores kontor i Aarhus. Som praktiksted tilbyder vi et bredt arbejdsfelt, og vi giver dig muligheden for at få en masse hands-on erfaring med SEO for kunder inden for vidt forskellige
brancher. Dine opgaver omfatter bl.a.:

On- og offpage SEO, herunder bl.a. søgeordsanalyser, indholdsoptimering, teknisk SEO, linkbuilding m.m.
Udvikling af blogposts og nye landing pages
Forbedre hjemmesidernes UX
Tracking og dataanalyse
Rapportering og løbende opfølgning på SEO-arbejdet
Identificere muligheder, der kan forbedre vores kunders performance

Om dig

Du er i gang med en uddannelse inden for markedsføring eller kommunikation. Kreativitet, engagement og faglighed er det, der kendetegner dig. Vi forventer bl.a., at du:
Har interesse for og evt. erfaring med SEO
Er god til at skrive og sætte dig ind i mange forskellige virksomheder
Er videbegærlig, selvkørende og kan lide at indsamle ny viden, så du er opdateret på SEO-området
Har en god forretningsforståelse
Er klar på at kaste dig ud i nye udfordringer

Vi tilbyder

Hos os får du en praktik med en masse ansvar, udfordringer og ikke mindst en masse læring. Du bliver en del af et energisk og motiverende team med godt socialt og kollegialt sammenhold, og hvor nye idéer og inputs altid er meget velkomne. Derudover tilbyder vi frokost, kageordning og fredagsøl.
Webbureau i Aarhus

Om Graphic House

Hos Graphic House har vi en bred kundeskare og derfor mange
alsidige opgaver. Vi er et markedsføringsbureau, der beskæftiger sig
med udarbejdelse af digitale platforme, håndtering af sociale medier,
medieproduktion, tekstproduktion, tryksager samt meget meget
mere. Vi har samlet mange forskellige ekspertiseområder, så
vi kan levere den fulde markedsføringspakke.

Lær os bedre at kende her:

Interesseret?

Praktikperioden løber som udgangspunkt fra starten af
august og minimum 10 uger frem, men med mulighed
for fastansættelse.

Praktikken er 37 timer ugentligt og ulønnet. Er du
interesseret, bedes du fremsende ansøgning og CV til
simon@graphichouse.dk hurtigst muligt.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til Simon Binderup Thomsen på simon@graphichouse.dk eller tlf. 60 12 36 37.

Skal vi ringe dig op?

Ønsker du at blive ringet op til en uforpligtende snak om dine muligheder? Så udfyld formularen. Så ringer vi dig op.