Det er altid interessant at se på, hvad danskerne søger på online. Vi giver dig her listen over de mest populære søgeord i 2018.

Et nyt år giver altid anledning til tilbageblik på det forgangne år og en af de ting, der er interessante at kaste et blik på er, hvad danskerne har søgt på i løbet året. Hvert år offentliggør IT-giganten Google lister over de ord og spørgsmål, der er blevet søgt mest på i det forgangne år sammenlignet med året før. Ved at se på listerne får man dermed et indblik i, hvilke trends der har været dominerende i 2018.

Mest søgte ord i 2018

  1. VM – sommeren 2018 stod på herrefoldbold i VM, der blev afholdt i Rusland.
  2. Kim Larsen – i september 2018 gik den danske sanger bort. Han blev 72 år.
  3. Momo – den uhyggelige dukke med et kvindeansigt skræmte i løbet af 2018 børn på sociale medier.
  4. Prins Henrik – prinsen døde i februar 2018. Han blev 83 år.
  5. Avicii – i april 2018 gik den svenske og musiker og dj bort. Han blev 28 år.
  6. Fortnite – et gratis samarbejds- og overlevelsesspil, der blev meget populært i løbet af 2018.
  7. Håndbold EM – EM i herrehåndbold løb af stablen i Kroatien i januar 2018. I december 2018 fandt EM i kvindehåndbold sted i Frankrig.
  8. Xxxtentacion – i januar 2018 blev den blot 20-årige amerikanske rapper dræbt.
  9. Meghan Markle – i maj 2018 blev den amerikanske skuespiller gift med den britiske prins Harry.
  10. Britta Nielsen – en dansk kvinde mistænkt for at have stjålet 111 mio. kr. fra sin arbejdsplads, Socialstyrelsen.

Mest søgte spørgsmål i 2018

  1. Hvad er lockout? Der blev truet med strejke og lockout i foråret 2018, da der var forhandlinger om overenskomst for alle offentligt ansatte.
  2. Hvordan døde Avicii? På et hotelværelse i Oman gik den svenske musiker og DJ bort i en alder af blot 28 år.
  3. Hvornår spiller Wozniacki? I løbet af 2018 spillede den danske tennisspiller flere store turneringer, herunder Wimbledon.
  4. Hvad betyder XD? Et tegn, der betyder, at man griner meget – D illustrerer en grinende mund og X sammenknebne øjne.
  5. Hvornår kommer “Date mig nøgen” på dansk? Et tv-program, der har været på skærmene i Tyskland og England.
  6. Hvad er klokken i Miami? En by i staten Florida, USA, der ligger i en anden tidszone end Danmark.
  7. Hvor er der vandingsforbud? I løbet af sommeren 2018 var der meget lidt regn i Danmark, og nogle steder i landet blev der indført forbud med at vande for at spare på vandet.
  8. Hvordan tager man screenshot på iPhone X? I 2018 lancerede den amerikanske IT-gigant Apple den nye mobiltelefon iPhone X.
  9. Hvornår spiller Danmark fodbold? I sommeren 2018 deltog det danske herrelandshold i VM i fodbold i Rusland og spillede derudover i den nye europæiske turnering Nations Leauge. Det er ikke kun herrerne, der har kridtet fodboldskoene i løbet af 2018. Det danske kvindelandshold spillede i 2018 for at kvalificere sig til VM i 2019.
  10. Hvad er GDPR? En ny EU-lov, der blev indført i maj 2018.

Se alle Googles lister over populære søgeord i 2018.

Hvorfor er søgeord overhovedet relevante?

Med søgeord får du en indikation på, hvad Google-brugere ønsker at vide mere om. Den viden kan du bruge i din markedsføring ved at identificere relevante søgeord for din målgruppe og inkorporere dem i teksterne på din hjemmeside. På den måde er der større sandsynlighed for, at du bliver fundet på Google.

Har du brug for hjælp til at blive fundet på de rette søgeord? Så skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi står nemlig altid klar til at hjælpe dig med at få succes online.