Tiltrækning af nye kundegrupper

Viby Centret

Viby Centret er et indkøbscenter i den sydlige del af Aarhus med over 20 butikker og spisesteder. Centret er det ældste indkøbscenter i Aarhus. Vækst i antallet af besøgende og tiltrækning af nye kundegrupper i centret er derfor forretningskritisk.

Kunde
Viby Centret
Vores arbejde

Web, Content Marketing, Kampagneplanlægning, Grafisk design 

Problem

Viby Centret er Aarhus’ ældste indkøbscenter, der i mange år har manifesteret et godt brand i lokalsamfundet. De senere år har centret dog været udfordret på at få de nye generationer med.

Derfor stod Viby Centret overfor en større omstrukturering af sine marketingindsatser og var kommet bagud på den digitale udvikling. Blandt andet fordi man prioriterede mange resurser til traditionelle kanaler som tilbudsaviser til omdeling samt annoncer i Lokalavisen.

Viby Centret ønskede en modernisering og optimering af deres markedsføringsindsatser, og denne udfordring fik Graphic House altså lov til at byde ind på.

Plan

For at realisere Viby Centrets ønske om en omstrukturering og modernisering af centret og dets marketingindsatser startede vi med noget helt grundlæggende – nemlig centrets visuelle identitet. Vi ville designe et nyt logo, der var mere tidssvarende, men stadig bevarede noget af det velkendte fra centrets arkitektur.

Som del i udviklingen af den visuelle identitet og optimeringen af den online tilstedeværelse, udarbejdede vi også en ny hjemmeside. Hjemmesiden skulle repræsentere den nye visuelle identitet, men den havde også til opgave at øge brugervenligheden. Den skulle være responsiv, den skulle gøre det nemmere at finde relevante informationer, og så skulle designet øge troværdighed og fastholdelse. 

Indsatsen på content marketing skulle øges og optimeres med mere værdibaseret indhold målrettet en ny strategisk målgruppe. Derfor ønskede vi at lave store ændringer i indholdet på både sociale medier og nyhedsbreve. Opgaven var og er at vise den nye målgruppe, at centret er relevant for dem, og hvor meget Viby Centret og dets butikker faktisk har at byde på.

Yderligere arbejder vi løbende med udvikling, planlægning og eksekvering af kampagner og events i centret. Vi stræber efter, i samarbejde med centrets butikker, at udvikle relevante aktiviteter, der tiltrækker og engagerer både centrets eksisterende kundegruppe, men i høj grad også den strategiske målgruppe.

Afspil video

Resultat

Viby Centret har fået en ny, moderne og minimalistisk visuel identitet, der stadig indeholder genkendelige elementer – blot i nye klæder så kernen af centrets identitet er bevaret. Med en rød tråd i den visuelle identitet er der bundet bro mellem det fysiske og det digitale udtryk.

Derudover har Viby Centret øget rækkevidden på sine sociale kanaler markant og tiltrukket flere besøgende fra den strategiske målgruppe både via organisk og annonceret indhold.

Da vi endnu er ansvarlige for alle Viby Centrets marketingindsatser, arbejder vi løbende med udvikling og nye initiativer, og vi glæder os derfor til at skabe mange flere gode resultater.

Skal vi hjælpe dig med din markedsføring?

Start din rejse med os allerede nu. Tag kontakt til os.

Content creation

I denne case har vi, udover ansvaret for social media management, også ansvaret for alt content creation. Det vil sige, at vi sørger for produktionen af både grafikker, billeder, videoer og tekst – og altså også selv kontinuerligt er på shoots i centret.

Derfor har det i netop denne case, også været en stor fordel, at vi har adresse tæt på centret, da der er hyppige ændringer og udvikling i eksempelvis nyheder og varelager, hvilket der naturligvis skal tages højde for i content produktionen.

Samarbejde og koordinering

Det tætte samarbejde mellem Viby Centret og Graphic House er helt afgørende for, at vi kan levere godt indhold og afvikle succesfulde aktiviteter. Det er et samarbejde, der kræver et stort koordinerende arbejde, når man skal samle mere end 20 forskellige butikker. Derfor er det også et samarbejde med daglig kontakt og hyppig tilstedeværelse i centret.