Instagram

Ny eftertragtet funktion lanceret på Instagram

For små to uger siden lancerede Instagram en af de mest efterspurgte funktioner, som brugerne har hungret efter: muligheden for at tilføje flere links i deres Instagram-bio. Dette udvider brugernes mulighed for at genere trafik til forskellige platforme.

Flere links i Instagram bio

Indhold på denne side

Som brand, virksomhed eller content creator er dit link i Instagram-bio noget af det, der kan konvertere profilbesøgende og følgere til betalende kunder, og derfor er dit bio-link en meget værdifuld del af din Instagram-profil.

Indtil for nylig har vi være begrænset til et enkelt ”klikbart” link i bio. Det har denne nye opdatering dog ændret på, da Instagram altså nu tillader dig at tilføje op til fem links til din bio.

Ifølge Instagram vil opdateringen gøre det lettere for creators og andre brugere at fremhæve deres passioner, skabe opmærksomhed omkring sager og emner de går op i, promovere brands de elsker og meget mere.

Når du tilføjer links i din Instagram-bio, vil det nu vise, hvor mange du har tilgængelige via profil-linkning. Når det klikkes på linket, vil brugerne da få en oversigt over de forskellige linkmuligheder, der er aktiveret – lidt ligesom et linktræ.

Flere links i Instagram bio

Hvad betyder denne opdatering for virksomheder?

Denne opdatering er umiddelbart en game-changer for virksomheder.  Nu kan de nemlig vise flere produkter og services, promovere mere af deres indhold og dermed give mere værdi til deres følgere. Ved at have muligheden for at inkludere flere links, kan virksomheder nemlig skabe en mere omfattende profil, der fremviser mere af alt det, som de har at tilbyde.

Her er nogle eksempler på, hvordan virksomheder kan drage fordel af den nye funktion:

  • Vis flere produkter/services: Tilbyder du flere forskellige produkter eller services, kan du nu inkludere et link til hvert enkelt, hvilket gør det nemmere for brugere at finde det, de leder efter.
  • Link til app: Har din virksomhed en app, er muligheden for at linke direkte til den via din Instagram-bio en stor fordel, der kan bidrage til at drive mange flere besøgende over på din app.
  • Promovér særlige tilbud: Hvis en virksomhed kører en kampagne eller nogle særlige tilbud, kan du nu linke til kampagnen og øge både trafik og konvertering.
  • Promovér din blog: Har din virksomhed en blog, kan du f.eks. inkludere et link til nye indlæg, hvilket kan bidrage til at øge trafikken og læsertallet.
  • Link til andre sociale platforme: Er din virksomhed aktiv på andre sociale medie platforme, kan du tilføje links til disse i din bio. Det kunne f.eks. være et link til virksomhedens Facebookkonto, hvilket kan bidrage til at øge din samlede rækkevidde på tværs at platforme.
  • Del social proof: Hvis din virksomhed bliver omtalt i medierne eller har fået gode anmeldelser, kan du inkludere ”beviserne” på dette i links i din bio, hvilket kan bidrage til at opbygge tillid og troværdighed.

Hvordan tilføjer du flere links til din Instagram-bio?

Det er en rimelig simpel proces at tilføje flere links til din Instagram-bio. Du kan også tilføje en beskrivelse/titel til dine links. Så kan du f.eks. ændre link-titlen til et engagerende call to action, som ”Prøv vores prisberegner”, i stedet for kun at vise den lidt mere intetsigende URL.

Sådan gør du

  • Gå til din Instagramprofil.
  • Vælg ”Rediger profil”
  • Tryk på links
  • Tilføj ekstern link
  • Webadresse: indtast URL
  • Titel: beskriv eller navngiv dit link

Når linksne er tilføjet, kan du trække og slippe for at arrangere linksne i den rækkefølge, de skal vises i.

Flere links i Instagrambio guide
Klik på billedet for at se større udgave.

Den nye opdaterings begrænsninger

Selvom opdateringen her er en gamechanger og vil være dårligt nyt for tredjeparts linkaggregation værktøjer såsom Linktree, der laver link-i-bio-landingpages, så har Instagrams nye opdatering stadig en del begrænsninger sammenlignet med disse tredjepartsværktøjer.

Den nye opdaterings begrænsninger:

  • Ingen visuelle elementer: Instagrams bio-link-funktion mangler enhver form for visuelle elementer og giver kun mulighed for at inkludere ”tekstbaserede” links.
  • Begrænsede analyser: Da funktionen er i sin spæde opstart, er det endnu uklart, hvilke data der vil leveres i form af ”klik på link” i Instagram Insights.
  • 5 links: Opdateringen er en stor fremgang for Instagram, men vi er stadig begrænsede til 5 links, hvilket for mange virksomheder stadig er alt for få.

Med udgangspunkt i ovenstående punkter kan det altså stadig for nogle virksomheder være nødvendigt at gøre brug at et værktøj fra en tredjepart.

Hvorfor du (måske) skal bruge et link-bio-landingpage

Hvis ovenstående begrænsninger er et problem for din virksomhed, hvordan løser man det så? Med et landingpage via et linkaggregation værktøj.

Et linkaggregation værktøj, som jeg har nævnt et par gange tidligere, er et digitalt crossmedia marketingværktøj, der kan hjælpe dig med at vinde din virksomhed sammen på tværs at platforme. Konkret er det et værktøj, hvor du kan lave lave et link-i-bio-landingpage, hvorfra du kan linke videre til utallige links.

Det giver dig mulighed for at tilpasse dit landingpage til din side og visuelle identitet, samt vise alle relevante links, som du ønsker dine besøgende skal se. På den måde kan du maksimere chancen for konvertering via din Instagram-bio, samtidig med at du forbedrer brugeroplevelsen.

Du kan bruge det til at samle blogindlæg, opskrifter og podcasts, promovere produkter, kampagner og tilbud eller måske endda integrere en tilmeldingsformular til dit nyhedsbrev.

Denne type værktøj fokuserer på trafik og konvertering, og fungerer perfekt som en bro mellem det sted hvor dine følgere er, Instagram, og det sted hvor du tjener dine penge.

Så har din virksomhed et behov for at kunne bruge Instagram til at drive trafik til meget forskelligt indhold og forskellige platforme, så kan de være i skal overveje at gøre brug af et link aggragation værktøj og skabe jeres eget link-i-bio-landingpage.

Et af de mest populære værktøjer til dette er Linktree, som også var de første til at udbyde denne løsning. Og så kan det selvfølgelig også bruges på andre sociale platforme såsom Facebook, YouTube, TikTok, LinkedIn, Twitter m.fl. De udbyder endda et gratis abonnement med ubegrænsede links.

Ofte stillede spørgsmål

Tidligere har man kun kunnet tilføje 1 klikbart link til sin bio på Instagram. Med den nye funktion er det muligt at tilføje op til 5 klikbare links.

Muligheden for at tilføje links der kan sende brugeren videre til andet content og andre platforme, giver nye muligheder for at drive mere trafik og øge konvertering.

Det er et digitalt marketingværktøj, der gør det muligt at kombinere flere links i en enkelt forbindelse mellem to forskellige platforme. Det betyder, at man får et link til brug i sin bio, der åbner et landingpage, hvor man kan have et større antal links liggende – et såkaldt reference-landingpage.

Prøv vores prisberegnere

Mangler du hjælp? Prøv en af vores prisberegnere nu

Få en pris på den opgave, som du står og mangler hjælp til!

Indhold på denne side

Tilmeld nyhedsbrev

Navn *
Email *