Brug YouTube til at booste din markedsføring
Brugen af sociale medier vokser støt. Dette gælder også mediet YouTube, som hver måned har over en milliard besøgende brugere, og dermed er den 2. største søgemaskine, og den 3. mest besøgte hjemmeside i verden.
Undersøgelser viser, at tre ud af fire internetbrugere hver dag ser videoer på internettet. YouTube er dermed en oplagt mulighed for branding og markedsføring af din virksomhed, idet mediet fanger målgruppen på en helt unik måde.
På nuværende tidspunkt er videostreaming-platforme som YouTube så enorme, at muligheden for at ramme potentielle kunder med YouTube-markedsføring er stor. Og laver man godt indhold på YouTube, så er der også rigtig gode muligheder for, at folk deler dit indhold på andre sociale medier som for eksempel Facebook, Google + eller Twitter. Din Youtube-video kan dermed hurtigt gå viralt, netop fordi brugerne hurtigt og nemt kan finde frem til dine videoer direkte via en Google-søgning.
Og netop en placering i Googles algoritmer er heller ikke helt dumt. Det er nemlig en enorm fordel at ligge øverst i Google-søgningerne, da undersøgelser viser, at over 60% af de søgende klikker på en af de tre første resultater på Google.
Youtube annoncer
Udover at lægge videoer op på YouTube kan du også annoncere på YouTube.
Med YouTube-annoncerne har du blandt andet mulighed for at få vist en reklame, enten før en bruger ser en video, ved siden af en video, der afspilles, eller i søgeresultater. Ved denne type annoncering betaler man først, når nogen interagerer med din annonce. Hvis de springer annoncen over inden der er gået 30 sekunder, kommer du slet ikke til at betale. Så udover de reklamer, som man rent faktisk betaler for, får man en stor mængde gratis eksponering.
Med dine YouTube-annoncer gør du dig selv og din virksomhed mere synlig på internettet, hvilket kan generere flere loyale kunder til virksomheden. Det er også en super god mulighed for at kommunikere med dine kunder på, på en helt speciel måde.
Flere og flere virksomheder er derfor begyndt at få øjnene op for YouTube som markedsføringskanal.
– Måske du skulle det samme?