Kom op, og lig øverst på Google med søgekampagner
Søgekampagner
Har du nogensinde overvejet, hvordan man kan komme til at ligge helt øverst på Google? Du har helt sikkert set det før. De øverste 3-5 søgeresultater på Google er ofte mærket med ”Annonce”, og det skyldes, at hjemmesiderne har betalt for at ligge der. Det er dét, vi på godt dansk kalder for søgekampagner. Det er et meget effektivt værktøj til at blive opdaget af potentielle kunder, og så er det muligt at ramme sin ønskede målgruppe meget præcist.
Betal kun for det du får
En af de klare fordele ved Google Ads‘ søgekampagner er, at du kun betaler for det, du får. Det vil sige, at man betaler for de egentlige resultater, der kommer på annoncen. Så i stedet for at betale for en annonce, der måske ikke går rent igennem, så betaler man kun for succeserne. Derfor er det også en meget effektiv måde at bruge dele af sit online markedsføringsbudget på.
Grunden til, at man kan nøjes med at betale for succeserne, er, at man kan bruge forskellige budstrategier. En af de mest populære budstrategier for søgekampagner er CPC. CPC eller Cost per Click er, når du kun betaler for de klik, der kommer på din annonce. Det vil altså sige, at du ikke betaler for at blive vist på Google, men kun betaler for den succesfulde interaktion. Der findes en lang række forskellige budstrategier på Google, som kan tilpasses alt efter dine behov. Heldigvis er vi eksperter i disse budstrategier, så vi kan få udtænkt den helt rigtige plan for din virksomhed.
Kun det bedste er godt nok
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og derfor arbejder vi også hele tiden på at optimere og forbedre kvaliteten af dine annoncer. Vi starter altid ud med at målrette annoncen, så den rammer den intenderede målgruppe. Det betyder, at vi meget præcist kan vælge, hvem annoncen skal ramme, og hvilke søgeord den skal dukke op ved. Dernæst skriver vores dygtige Google Ads ekspert en tekst, der er fængende og præcis. Det er nemlig et utroligt vigtigt element ved søgekampagner hos Google.
Når annoncen er sat op, så er vi langt fra færdige. Vi optimerer nemlig løbende på annoncen, så den hele tiden forbedrer sin rækkevidde og effektivitet.