#Instagram

Hvad er Instagram SEO?

Udgivet d. 22. april 2024
Læsetid: 5 minutter

Du har sikkert hørt udtrykket SEO før, højst sandsynligt i forbindelse med Google. Men SEO er ikke kun begrænset til Google, SEO kan også bruges på Instagram. Ved at optimere din Instagram SEO kan du sikre dig, at du dukker op som en af topresultaterne, når jeres målgruppe bruger søgefunktionen på Instagram. I dette blogindlæg kan du finde måder hvorpå lige netop I kan optimere jeres Instagram SEO.

Indhold

Instagram SEO er et udtryk for at optimere dit content på Instagram, så det bliver vist i det sociale medies søgeresultater.

Det fungerer altså lidt ligesom det, du normalt forbinder med SEO, nemlig søgemaskineoptimering. De fleste forbinder dog udtrykket SEO med Google, og hvordan man kommer højt op i deres søgeresultater. På samme måde handler Instagram SEO om at blive mere synlig i søgninger på Instagram.

Når nogen søger på ord i Instagrams søgefelt, som relaterer sig til dit erhverv, vil du selvfølgelig gerne have, at enten din profil eller dit indhold dukker op i toppen af resultaterne.

Hvilke dele af din profil kan du så optimere for større synlighed på Instagram?

Instagram bio

Din Instagram bio er et af nøglepunkterne i Instagram SEO. Det er nemlig et afgørende sted at bruge relevante søgeord.

Din bio skal give besøgende såvel som algoritmen en kontekst – hvem er du, og hvad handler dit indhold om? Og ud fra det, hvilke ord ville så hjælpe brugerne med at finde dit indhold?

@cakentake er en konditor, der sælger storslåede kager. Derfor har de selvfølgelig skrevet noget med kage. Men de får også nævnt ord som bryllup, fødselsdag og Birmingham, fordi det alle er ord, brandet relaterer sig til.

Instagram navn

Du kan med fordel bruge et søgeord i dit navn eller brugernavn, som er relevante for din virksomhed og dets content. Tænk over at bruge ord, som folk vil søge på for at finde profiler som din.

M.A.C. står for Makeup Art Cosmetics, og derfor burde ’cosmetics’ egentlig ikke nødvendigvis være en del af navnet. Men ved at tilføje et nøgleord som netop cosmetics i deres navn, gør M.A.C. det nemmere for kosmetik interesserede brugere at finde dem.

@so.shell_uk bruger deres navn eller ’handle’ til at skrive forskellige nøgleord, der relaterer sig til deres virksomhed og brand, i stedet for bare at gengive deres virksomhedsnavn.

Alt-tekst

Alt-tekst på Instagram er ligesom alle andre steder på internettet. Det er en beskrivelse af dit billede, som gør dit indhold tilgængeligt for folk med et synshandicap. Derudover hjælper det også Instagram med at forstå, hvad dit indhold handler om og derudfra vurdere hvilke søgeforespørgsler, dit indhold er relevant for.  

Du kan redigere din alt-tekst ved at trykke på de tre prikker i højre side af dit opslag, vælge ’Rediger’ og derefter vælge ”Rediger alternativ tekst”. Skriv 2-3 sætninger der beskriver, hvad der ses på billedet.

Hvorfor er Instagram SEO vigtigt?

Tidligere fandt instagrambrugerne primært nyt indhold via hashtags eller via deres ’explore page’. Nu bruger vi i langt højere grad søgefeltet. Derfor er det selvfølgelig vigtigt at optimere både ens profil og indhold med henblik på en bedre placering i søgeresultaterne.

Hvad spiller ind i rangeringen på Instagram?

Ligesom med almindelig SEO, er der ikke en færdig formel for, hvordan du kommer øverst i søgeresultaterne. Men der er nogle faktorer, der vil få algoritmen til at forstå, hvilket indhold den skal ’levere’ i forbindelse med en Instagram søgning.

Søgetekst

Logisk nok er den vigtigste faktor, hvad brugerne rent faktisk skriver i søgefeltet. Herefter leder Instagram efter relevante brugernavne, biografier, hashtags, lokationer og ikke mindst captions.

Brugeraktivitet

Med brugeraktivitet mener vi hashtags og profiler, som brugeren enten følger eller interagerer med. Profiler og hashtags, de tidligere har interageret med, der relaterer sig til det, de søger på, vil altid ligge højere i resultaterne.

Fælles forbindelser har også betydning. Når en bruger søger på f.eks. fodbold, vil mange af de øverste resultater være profiler, du har en fælles forbindelse med.

Indholdsbestemte faktorer

De forskellige dele af Instagram har deres egen specifikke algoritme. Det vil sige at algoritmen for f.eks. Reels og Stories ikke er den samme, hvorfor at de forskellige indholdstyper også rangeres forskelligt.

Derfor er det vigtigt at have fokus på de forskellige indholdstypers specifikke algoritmer.

Popularitet

Indhold, der allerede er populært, vil ofte rangere højt i søgeresultaterne. Populariteten vurderes på forskellige faktorer såsom kliks, likes, delinger, direct messages og lign.

Hvordan kan du ellers forbedre din Instagram SEO

  1. Brug søgeord i dine captions

    Først og fremmest skal du finde ud af, hvilke ord og termer folk søger på, for at finde din type af indhold, og dernæst skal du begynde at bruger disse ord i dine captions/opslagstekster.

  2. Brug undertekster på reels

    Undertekster på video kan være med til at give Instagram kontekst. Hvad handler din video om, og hvem er den relevant for.

  3. Interager med profiler, der rangerer højt

    Når du interagerer med andre profiler, der allerede rangerer højt på dine søgeord, fortæller det Instagram, hvilken ”genre” du hører ind under.

  4. Hashtags

    Brug kun hashtags, der faktisk er relevante for dit indhold, og brug en kombination af brede, populære hashtags og mere specifikke hashtags.

  5. Lokation i bio

    Hvis lokation er relevant for din virksomhed, kan det være en fordel at tilføje i din bio under ”kontaktmuligheder”.

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist

22. april 2024

Læs vores andre indlæg

#Instagram
Læsetid: 11 min

Ny eftertragtet funktion lanceret på Instagram

Helena Lillelund

Content konsulent

#SEO
Læsetid: 14 min

Hvad er god linkbuilding? (Guide 2023)

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist

#Content

Gør dit arbejde nemmere med AI

Pernille Thomsen

Content konsulent