#Sociale medier

Få succes med TikTok

Udgivet d. 18. august 2021
Læsetid: 7 minutter

Du er nok efterhånden stødt på det verdensomspændende medie TikTok. TikTok er det seneste år blevet så stort, at mediet har overhalet både Twitter og LinkedIn indenom, hvilket har gjort det til et attraktivt markedsføringsredskab. Men før du giver dig i kast med at investere i mediet, så er det en god idé at se på, om det overhovedet giver mening for din virksomhed. Og i så fald hvordan du får mest ud af det.

Indhold

Passer TikTok til din virksomhed?

For at finde ud af om TikTok giver mening for din virksomhed, så er vi nødt til at kigge på TikToks målgruppe. Den primære målgruppe på TikTok er unge fra 13-24 år. TikTok egner sig derfor til de fleste virksomheder, som har en målgruppe i det aldersspænd. Men husk at være kritisk og overvej en ekstra gang hvilken profil din virksomhed har. Hvis din virksomhed i forvejen fremstår ung og frisk, så er TikTok et oplagt valg.

Hvordan skal du lave dit indhold

Inden du vælger at annoncere på TikTok, så kan det være en god idé at starte med et par almindelige/organiske videoer. På den måde kan du få en fornemmelse af, hvordan mediet fungerer, og hvilken videostil der passer til din virksomhed. Generelt bruger de fleste unge appen til at blive underholdt eller inspireret. Det skal du have in mente, når du laver dine videoer. Her får du et par videoideer, som du nemt kan starte ud med.

Hop med på de løbende trends på appen. Under fanen ”Discover” kan du se, hvilke hashtags der trender i øjeblikket. Det kan være alt fra Q&A´s, dansevideoer, challenges, outfitvideoer osv. Videoer med de trendy hashtags får som reelt mange visninger. Derfor kan du med fordel gå efter danske hashtags, så dine videoer ikke drukner i mængden af videoer fra alle steder i verden. På den måde rammer du også mere lokalt.

Produktvideoer

Lav videoer som illustrerer dine produkter på få sekunder. Det kan f.eks. være tips til, hvor mange måder produktet kan bruges på, eller hvordan det fungerer i praksis. Man må ikke undervurderer, hvor stor en rolle det visuelle spiller.

Influencer marketing

Hvis du ikke selv er helt tryg ved at begive dig ud i at lave videoer, så kan du benytte dig af samarbejde med influencere. Ligesom andre sociale medier, så er der også mange kendte ansigter på TikTok. Influencerne skaber deres eget personlige indhold med det formål at inspirere deres følgere til at gøre det samme som dem. Hvis du vælger de rigtige influencere, så kan det resultere i øget kendskab til dit brand.

Udnyt algoritmen

Algoritmen på TikTok er svær at gennemskue. Hvad vi ved er, at der er fire gennemgående tendenser på mediet.

1. Høj rækkevidde

Appen er designet til at nå ud til så mange mennesker som muligt, og du kan derfor hurtigt opnå tusind visninger på én video, selvom du ingen følgere har. Mediet starter med at give dig en høj rækkevidde, og på sigt vil rækkevidden blive lavere, i takt med at TikTok vil tjene penge gennem annoncering. Det er derfor en god idé at udnytte det første stykke tid med ”gratis” visninger, indtil du kan se, at antallet af visninger daler.

2. Brugerne ser, hvad de liker

Dit feed/din forsides indhold skifter, alt efter hvad du ”liker” på platformen. Hvis du liker mange madvideoer, så er det dem, der er i overtal på dit feed. Det er en viden, som du skal udnytte til din fordel, hvis du kaster dig ud i TikTok. Algoritmen er så kraftig, at du kan tillade dig at lave nichevideoer, som appellerer perfekt til din målgruppe.

3. Du ser det samme som dine venner

Da TikTok er et socialt medie som Facebook og Instagram, vil algoritmen også benytte dine venners/følgeres fortrukne videoer til at regne ud, hvad der kunne være interessant at vise til dig. På den måde går indholdet af videoerne også fra mund til mund udenfor platformen. Du skal derfor ikke være bange for at lave noget opsigtsvækkende, så du får sat gang i omtalen.

4. Der bliver segmenteret i land/region

Allerede når du opretter en profil, er det første du ser videoer, som trender i dit land eller din region. Du vil derfor hurtigt blive henvist til andre brugere med samme sprog. Du skal derfor ikke være bange for, at du rammer ved siden af, hvis du laver dine videoer på dansk. Derudover kan du også drage fordel af, at TikTok segmenterer inden for dit geografiske område for dig. Hvis din virksomhed fx befinder sig i Aarhus, vil algoritmen henvende sig til brugere inden for region Midtjylland.

Pernille Thomsen

Content konsulent

18. august 2021

Læs vores andre indlæg

#Instagram
Læsetid: 5 min

Hvad er Instagram SEO?

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist

#Instagram
Læsetid: 11 min

Ny eftertragtet funktion lanceret på Instagram

Helena Lillelund

Content konsulent

#SEO
Læsetid: 14 min

Hvad er god linkbuilding? (Guide 2023)

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist