#Sociale medier

Hvorfor sociale medier er vigtige i din markedsføring

Udgivet d. 15. marts 2022
Læsetid: 10 minutter

Sociale medier er blevet en central markedsføringskanal i løbet af de seneste år. Men hvorfor er det lige, at det er en god idé at bruge sociale medier i din markedsføring? Det giver vi dig et indblik i her.

Indhold

Det er næppe gået din næse forbi, at sociale medier er blevet populære i markedsføringen de seneste år, og det er ikke et tilfælde. Tal fra Danmarks statistik i 2023 viser, at 91 % af danskere over 16 år har en profil på mindst ét af følgende sociale medier: Facebook, Instagram, Jodel, LinkedIn, Messenger, Pinterest, Reddit, Snapchat, TikTok, Tinder, X (Twitter), Whatsapp, YouTube. Det mest anvendte medie er Facebook, som 84 % bruger jævnligt, efterfulgt af Instagram (56 %), Snapchat (45 %), TikTok (31 %) og YouTube (30 %). 

Eftersom sociale medier er udbredte, er der også god mulighed for som virksomhed at komme ud med sit budskab til en bred skare, og det er der mange virksomheder, der har fået øjnene op for. Tal fra Danmarks Statistisk viser nemlig, at 75 % af danske virksomheder med minimum 10 ansatte aktivt brugte sociale medier i 2019. Hovedformålet med at være aktive på de sociale medier er for at kunne markedsføre sig – konkret bruger 64 % af virksomhederne i 2019 sociale medier til markedsføring og PR.

Er du en af dem, der endnu ikke er hoppet med på den sociale mediebølge, så giver vi dig her 4 grunde til, hvorfor du bør overveje det.

1. Øg kendskabet til din virksomhed

En god tommelfingerregel er, at hvis den målgruppe, du ønsker at nå anvender sociale medier, så burde du også gøre det – ellers går du glip af en oplagt mulighed for at komme i kontakt med potentielle kunder. Med sociale medier kan du nemlig let og hurtigt dele dit budskab med en bred følgerskare – og hver gang dit opslag bliver delt eller kommenteret, når det ud til endnu flere; personer, der måske ikke kendte til din virksomhed tidligere. På de sociale medier kan du samtidig hurtigt reagere, hvis dine følgere har spørgsmål eller klager, og dine besvarelser viser, at du tager dine følgere seriøst.

2. Forbedr din kunderelation via interaktion

Et af kendetegnende ved sociale medier er, at de i høj grad lægger op til interaktion. Brugere kan f.eks. kommentere, dele, like og deltage i konkurrencer. Og når du inviterer dem til at indgå i en dialog med dig, er du godt i gang med at opbygge et godt forhold til dem.

3. Brug sociale medier til at drive trafik

Anvender du ikke sociale medier, er din eneste online platform formentlig din hjemmeside. Dermed gør du det sværere for potentielle kunder at finde dig, hvis de ikke har hørt om dig før. Benytter du dig modsat af sociale medier, kan de ikke blot være med til at udbrede kendskabet til din virksomhed. De skal også bidrage til at øge trafikken til din hjemmeside – i flere af dine opslag kan du nemlig lave links til din hjemmeside, så følgere kan få mere viden.

4. Målret din virksomhed og få mere viden om dine kunder

Ligesom vi har slået fast i starten af indlægget, anvender en stor del af danskere dagligt de sociale medier, og når de gør det, deler de viden om dem selv, f.eks. ved at dele demografiske oplysninger og like og kommentere forskellige opslag, så de viser, hvad de interesserer sig for. Den viden kan du bruge til at målrette dine budskaber. Det gælder f.eks., hvis du ønsker at arbejde med annoncering, hvor det i flere tilfælde er muligt at målrette et budskab til et bestemt segment. Mulighederne for at målrette budskaber er dog begrænset, hvis du ønsker at promovere bl.a. jobopslag, boligannoncer og kreditkøb.

Skal vi hjælpe dig med markedsføring via sociale medier?

Har du brug for hjælp til at komme i gang med sociale medier? Måske har du slet ingen sociale medieplatforme på nuværende tidspunkt, men ønsker at udforske mulighederne? Eller måske har du allerede flere platforme, men du får ikke holdt så meget liv i dem, som du gerne ville. Lige meget hvad, står vi klar til at hjælpe, så tøv ikke med at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig.

Graphic House

15. marts 2022

Læs vores andre indlæg

#Instagram
Læsetid: 11 min

Ny eftertragtet funktion lanceret på Instagram

Helena Lillelund

Content konsulent

#SEO
Læsetid: 14 min

Hvad er god linkbuilding? (Guide 2023)

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist

#Content

Gør dit arbejde nemmere med AI

Pernille Thomsen

Content konsulent