Graphic House søger

Grafisk designer der er superbruger i PhotoShop

Er du en erfaren grafiker med en passion for visuel kommunikation? Og har du et skarpt øje for detaljer samt evnen til at skabe fængende design?

Hos Graphic House leder vi nemlig efter en dygtig og ambitiøs grafiker til vores team af web designere, grafikere og kommunikationsfolk. Dine arbejdsopgaver vil komme til at spænde bredt og du får masser af kreativt ansvar og indflydelse.

Arbejdsopgaver

Kreativt ansvar og opsætning af grafisk materiale til både trykte og online platforme
Avanceret retouch og billedbehandling
Rentegning af kataloger og magasiner
Stregtegninger, logoer og lign. i Illustrator
Videoredigering og motion graphics
Grafiske ad hoc-opgaver

Dine kompetencer

Uddannet indenfor grafisk design
Superbruger af InDesign
Ekspert i Photoshop med erfaring inden for retouch og billedbehandling
3-4 års erfaring fra en lignende stilling
Kreativ, detaljeorienteret og selvstændig
Perfekt i skriftlig og mundtlig dansk

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling, hvor du får masser af ansvar. Du vil blive en del af et ungt, dynamisk team bestående af 9 fastansatte i en uformel og flad organisation med korte beslutningsveje.

Om Graphic House

Hos Graphic House har vi en bred kundeskare og derfor mange alsidige opgaver. Vi er et marketingbureau, der beskæftiger sig med offline opgaver lige fra løsblade til større kataloger samt håndtering af digitale platforme, sociale medier, medieproduktion, tekstforfatning, hjemmesider og meget mere.

Ansøgning og tiltrædelse?

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid. Løn bestemmes ud fra kvalifikationer.

Er du interesseret, bedes du fremsende ansøgning og CV til ole@graphichouse.dk. Vi vurderer ansøgninger løbende.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt. For spørgsmål og yderligere information er du velkommen til at henvende dig til Ole Thomsen på ole@graphichouse.dk eller tlf. 20 33 09 77.
Webbureau i Aarhus