#Sociale medier

Skab godt indhold på sociale medier

Udgivet d. 20. februar 2020
Læsetid: 6 minutter

Indhold

I dag bruger de fleste personer dagligt ét eller flere sociale medier. Der ligger altså et stort potentiale i at markedsføre sig via Facebook, Instagram, LinkedIn eller lignende platforme – og det har de fleste virksomheder efterhånden fået øjnene op for.

Det høje antal brugere skaber dog hård kamp om pladsen. Hver dag bliver vi på de sociale medier bombarderet med opslag fra både venner, familie, virksomheder og organisationer, der alle forsøger at gøre os opmærksomme på netop deres produkt, ydelse eller sag.

Hvis din virksomhed skal blive set i de overfyldte feeds på sociale medier, er det derfor afgørende at producere godt indhold, der fanger brugernes interesse. På den måde undgår du, at brugerne blot scroller videre, og dit opslag dermed ender uden nogen effekt.

Det kan være nemmere sagt end gjort at skabe godt indhold til de sociale medier. Vi giver dig her nogle råd til, hvordan du kan sikre dig, at dit indhold er skarpt og relevant.

1. Kend din målgruppe

Du har sikkert hørt det mange gange efterhånden. Du kan ikke kommunikere til alle. Udvælg dig én målgruppe og sæt dig grundigt ind i, hvilke interesser og behov netop disse personer har. Er det den unge studerende, den nybagte mor eller måske den innovative iværksætter? Det er vigtigt, at dit indhold afspejler, hvem du kommunikerer til.

Du kan med fordel gøre brug af indsigtsværktøjerne på de forskellige platforme. Her kan du hente en række grundlæggende oplysninger om dine følgere. Disse oplysninger kan du bruge til at målrette dit indhold.

2. Brug billeder og video

Visuelt indhold fanger læserens opmærksomhed i langt højere grad end almindelig tekst. Du skal derfor altid bruge visuelle elementer, der kan få læseren til at stoppe op ved netop dit opslag. Det kan både være billeder, GIF’er, infografik eller video.

Særligt video har vist sig at have stor effekt på sociale medier. Det kan derfor sagtens betale sig at bruge lidt ekstra tid på at producere en god video.

3. Gør det personligt

Sociale medier handler om meget mere end blot reklame og salg. Brugerne ønsker at skabe relationer. Det er derfor vigtigt, at brugerne kan relatere til dit indhold. Overvej om det f.eks. kan give mening at fortælle, hvem personerne bag brandet er eller dele små historier fra hverdagen i virksomheden.

Du kan også gøre indholdet mere personligt ved at tale ind i brugernes hverdag. Hvilke problemer står de med? Hvilke informationer efterspørger de? Det er vigtigt, at de kan se sig selv i det indhold, du deler.

4. Opfordre til handling

Godt indhold får læseren til at udføre en handling og engagere sig på dine kanaler. Hvad vil du gerne have brugeren til at gøre? Det kan være alt lige fra at tagge en ven i opslaget, svare på et spørgsmål eller at klikke sig ind på hjemmesiden for at læse mere om et produkt. Det vigtigste er, at brugerne på den ene eller anden måde interagerer med det indhold, du deler. Du bør derfor overveje, hvordan du i dine opslag kan opfordre brugerne til at udføre lige præcis den handling, du ønsker.

5. Skab værdi

Dit indhold er først værdifuldt for din virksomhed, når det skaber værdi for brugerne. Spørg derfor altid dig selv, hvilken værdi du gerne vil give videre til dine læsere. Start med at overveje, hvilke behov din målgruppe har, som relaterer sig til det, din virksomhed tilbyder. Hvordan kan du hjælpe dem med netop dette behov? Du skal ikke være bange for at lave indhold, der ikke direkte fortæller noget om dit produkt. I stedet kan du f.eks. komme med gode råd, der er relevante i forbindelse med produktet.

Graphic House

20. februar 2020

Læs vores andre indlæg

#Instagram
Læsetid: 11 min

Ny eftertragtet funktion lanceret på Instagram

Helena Lillelund

Content konsulent

#SEO
Læsetid: 14 min

Hvad er god linkbuilding? (Guide 2023)

Simon Binderup

Digital Marketing Specialist

#Content

Gør dit arbejde nemmere med AI

Pernille Thomsen

Content konsulent